Polo cros konkurrence - Spillet

 Forbes, den 9. maj til den 11. maj 2014.

 

Jeg vil her fortælle om selve spillet og vise nogle billeder. 

Et team består af 6 spillere, men dette er delt op i to hold, 1 og 2, med 3 spillere på hver. Spillet er delt op på den måde, at hold 1 fra hvert team spiller mod hinanden i ca. 8 min, derefter har de en pause, mens hold 2 fra begge team spiller mod hinanden. Hvert hold spiller to gange, så altså 4 små ’kampe’, for hver kamp. Resultaterne for alle de 4 små kampe lægges sammen, og giver et samlet resultat for kampen, om hvem vinderen blev. Det er lidt forskelligt, hvor mange kampe et team skal spille, men omkring 3-4 stykker på en weekend.

Spillet starter med at dommeren giver bolden op, og de to team stiller op ved siden af hinanden, og er klar til at kæmpe for at få bolden først.

 

Banen er delt op i 3 områder. Der er målområdet, hvor holdet skal prøve at score. Så er der midterbanen, og i den anden ende er modspillerens målområde, som skal forsvares. Spillerne er delt op med et nummer på ryggen, som fortæller, hvor de er på banen. Nr. 1 skal prøve at score og må være i målfeltet, sammen med modstanderen som skal prøve at forsvare målet, samt i midterfeltet. Nr. 2 må kun være i midterfeltet, sammen med modstanderens nr. 2. Spiller nr. 3 må være i ’modstanderens’ målfelt, hvor spilleren skal prøve at forsvare målet og forhindre en scoring, derudover må spilleren også gerne være i midterfeltet.

Spillerene må gerne ride med bolden i deres ketcher/net, dog skal spiller 1 smide bolden i jorden inden spilleren rider ind i målfeltet, hvis spilleren har redet med bolden hele vejen. Modtager spilleren bolden, fra spiller 2, over linjen, så behøver nr. 1 ikke at andet end at score, og kan ride rundt med bolden så længe spilleren vil, inde i målfeltet.

Det var en ret hård sport. Alt der var fokus på var bolden, og hestene måtte bare tage de slag og stød der kom fra de andre heste og spillere.

Dagen efter opdagede jeg også, at en af vores heste havde fået en hævelse på kæben, så det vidner om, at der bliver gået til den under kampene.

Datteren Heidi faldt også af i en af kampene, det var dog ikke hestens skyld at hun faldt af, hun havde en meget øm ryg resten af weekenden. Der var flere ryttere som var af hesten i løbet af weekenden. Dog blev der desværre ikke en ledig hest til mig, jeg ville ellers gerne havde prøvet at se, hvordan det var at spille.

Det var noget underligt at se familien ride hestene, da jeg følte, at det var mine heste, for det var mig der red dem alle sammen, hver dag. Derfor var det også meget godt at min arbejdsperiode var så kort, og jeg bare kom med til et stævne, for havde nok blevet alt for jaloux i længden, hvis jeg skulle se dem spille hver anden weekend, når jeg nu red hestene hver dag.

 

 

Weekenden var en rigtig god afslutning på min arbejdsperiode på farmen, det var en god og anderledes oplevelse at få med i bagagen, og synes det var sjovt at se det spil, hestene blev trænet til.

Polo cros konkurrence - Camping

Forbes, den 9. maj til den 11. maj 2014.

 

Jeg fik lov til at komme med familien på tur, da de skulle til polo cros konkurrence. Det var ret fedt at få lov til at se, hvad det var jeg havde trænet hestene til.

Selve spillet minder meget om polo, men omgivelserne er helt anderledes. Polo er for de rige, kvinderne går rundt i flotte cocktail kjoler, høje hæle og store hatte, der er en masse penge involveret og der drikkes champagne. Polo cros er for folket, det er camping, bål, ride tøj, cowboyhatte, små beskedne præmier og der drikkes medbragt øl.

Dette afsnit bliver en introduktion og fortælling om weekenden.

 

Konkurrencen forgik tæt på byen Wagga Wagga, som var ca. 2,5 times kørsel fra farmen. Alt var pakket op i den store lastbil heste, stævnetøj, sadler, hegn, telt, tasker, mad osv.

 

 

Vi var alle klar til weekenden. Dog var der ikke så vildt meget aktivitet i lastbilen på turen, der var stille og der blev hørt musik i høretelefonerne eller kikket ud af vinduet i stilhed.

Læg mærke til den lille skærm der viser hestene i traileren, jeg synes at det var noget vildt at de havde fået sat kamera op i hestetraileren. Og der var to, da der kunne skiftes kanal på skærmen.

 

Vi ankom til stævnepladsen fredag aften, ved en 7-tiden, det bliver tidligt mørkt i Australien nu pga. af vintertiden, så det hele skulle pakkes ud i mørket. Det gik overraskende godt med at sætte vores lejr op, ikke meget skrigen og råben (som jeg nok havde forventet at der ville blive), det gik glidende at få hestene ud, ordnet dem og sat deres indhegninger op, alle vidste hvad de skulle. Så da hestene havde alt, hvad de skulle bruge kunne vi derefter få aftensmad rundt om bålet.

 

Om lørdagen kunne jeg se området, og se hvordan vores lille lejrer så ud i dagslys. (Det er vores lastbil til højre i billedet)

 

De bål jeg havde kunnet se aftenen før, var nu en masse lejr rundt om banerne som lå i midten af pladsen. Rundt i området var der fyldt med store biler, hestetrailer og lastbiler som alle dannede de forskellige lejre, hvor der blev snakket og delt bål.

 

Vi havde også vores egen lille lejr mellem træerne.

 

Hestetraileren var blevet ordnet efter transporten, så børnene skulle sove inde i den, på en måtte, og i deres ’swags’, som er en form for sovepose med indbygget liggeunderlag. Så når man kravler ned i den kan man have sin egen sovepose der nede for extra varme, jeg havde nogle tæpper, og så er der så meget for i den at det er lidt madras agtig at ligge i den og så lynes den sammen. Det er ret smart, men den fylder meget når den er rullet sammen. Forældrene sov inde i den del af traileren som er bygget lidt som en campingvogn. Jeg havde så fået mit eget lille telt, som blev slået op ved siden af lastbilen. 

Der var både fordele og ulemper sådan at have sit eget telt. Jeg synes nok det var lidt mærkeligt at blive henvist til et telt, når de alle sov i traileren. Men på den anden side, så havde jeg mit eget sted, og det gik fint med at holde varmen. Her ses udsigten fra mit telt.

 

Det gik faktisk rigtig fint med at campere. Det var hyggeligt at lære nogle af de andre at kende, som også camperede rundt om bålet. Vi sad alle rundt om bålet til de forskellige måltider, samt når der lige var lidt fritid og vi prøvede at få varmen rundt om bålet. Vejret var mest gråt og regn om lørdagen, så det var ikke den varmeste dag, og bålet blev også brugt til at tørre forskellige ting.

 

Jeg synes også at det var lidt hyggeligt sådan at være på tur med hestene. Dog var en af hestene, Vouge, lidt fræk lørdag nat. Jeg var på vej i seng, men synes at det raslede noget ude fra hestenes indhegning. James havde lige tjekket hestene inden han gik i seng, men fordi jeg sov i telt kunne jeg høre alt, og bestemte mig for at jeg hellere lige måtte tjekke hestene inden jeg lagde mig til at sove.

Ganske rigtigt Vouge havde pillet ved sin indhegning og havde fået den åbnet, så jeg skulle til at fange en løs hest midt om natten. Heldigvis fik jeg hjælp fra en af de andre som camperede ved siden af, og vi fik hesten ind. Så kunne jeg roligt ligge mig til at sove, og heldigvis var hun stadig inde den næste morgen. Ret heldigt at hestene var hegnet ind hver for sig, så det ikke var 5 heste jeg skulle til at fange.

Efter en lang og begivenhedsrig weekend gik turen hjem af igen.

 

Ridning

Forbes, den 22. april til 12. maj 2014

 

Da jeg kom til Forbes var det ca. lidt over en måned siden, at jeg havde redet sidst. Det plejer godt at kunne mærkes når jeg har været ude og ride efter en lang pause, så var lidt spændt på, hvordan det ville blive at starte på dette nye job. Selvom børnene var hjemme til at ride nogle af hestene de første dage, red jeg stadig 3 heste, så jeg ved ikke helt om det var en blød start, det føltes i hvert fald ikke sådan for mine ben.
 

Mine ben blev virkelig ømme, efter al den ridning. Leggings og korte støvler er ikke lige det skabte ride tøj, heldigvis fandt jeg senere nogle ridebukser, som en anden havde efterladt, de var virkelig gode at ride i, og skånede benene lidt mere. Jeg blev nød til at tage bandager på mine lægge, for at skåne mine ben lidt, og det hjalp, hvis ikke havde mine ben været endnu mere ømme. Den første uge føltes det som om der var nogen der havde stået og slået på mine ben, og jeg kunne mærke det når jeg gik. Efter en uge gik det bedre, mine ben havde vænnet sig til det, og begyndte at være normale.
 

 

Ridningen er konditræning, da hestene skal have en god kondition, til når de skal ride polo cros. Derfor skal hestene traves for lang tid, hver dag. Der er en kæmpe mark som jeg skal ride rundt om, 3 gange, i trav, og så er den hest færdig. Han sagde at marken var på et areal af 80 hektar, men det synes jeg nu lyder noget overdrevet i forhold til hvor stor den ser ud, men det er en meget stor mark. Nogle gange var der får med lam på marken, som jeg skulle passe på at jeg ikke red ned.

 

Det tager mig omkring en 35-45 min at ride de 3 omgange, tiden kommer an på hvilke heste det er jeg har med, nogle er bare langsomme af natur, så jeg har bestemt fået mine favoritter ;-) Derfor tror jeg at runden omkring marken er lidt under 2 km, dette er bare mit gæt.

 

 

For at nå at få alle hestene motioneret har jeg to af gangen, og hestene er lidt delt op i par, så det er heste der kan enes som jeg har med på tur.

 

 

5 af hestene skal rides hver dag, og det svinger lidt med de 3 sidste, 2 skal sælges og den sidste er ung, og skal derfor ikke rides lige så ofte. Så jeg har et par der skifter lidt fra dag til dag, og så rider jeg de overskydende heste alene, så jeg rider altid mindst 3 heste om dagen, og de dage hvor jeg rider flere, rider jeg 4 eller 5 heste. Jeg skifter, så jeg rider hver hest hver anden dag, og den anden dag får de lov til at løbe med ved siden af.
 

 

Det har været dejligt at være ude og ride, dog var den første uge mere arbejde end fornøjelse, da mine ben var så ømme, og derfor var det ikke rigtig nogen nydelse at være ude. Men derefter var det dejligt at få redet en masse og arbejde med heste. Dog blev ridningen noget rutine præget, så derfor blev glæden endnu større når jeg red på en af de heste der skulle sælges (Bullseye eller Emely) da de bare skulle have en tur, og jeg måtte derfor godt ride op på den anden mark bagved.

 

 

Det gav ny energi, da det lige pludselig var lidt andet vi så, og jeg følte, at jeg bestemte lidt, i stedet for bare at ride som planlagt og følge et bestemt spor rundt om marken. Jeg kunne specielt godt lide at ride på Bullseye, han passede rigtig godt i størrelsen til mig, og han var en god hest at ride, for at lave noget sjovt prøvede vi at springe nogle af de små spring der stod ude på marken, jeg ved ikke helt om vi måtte det, men det var vildt sjovt, og det gik også rigtig fint.

 

 

Efter sådan en ridetur blev jeg helt høj over at ride, da friheden ved ridning betyder ret meget for mig, det giver det ekstra kick. Jeg glædede mig derfor til at komme hjem, og ride i skoven med Vikki, da jeg elsker at ride i skoven.    

Klargøring til ridetur

Forbes, den 22. april til 12. maj 2014

De første dage var jeg så heldig at børnene var hjemme, fordi de havde skoleferie, de red nogle af hestene, og dermed fik jeg en lidt blød start, jeg startede med at ride tre heste og så klarede de resten af dem.

Men feriedagene sluttede hurtigt, og jeg stod nu med opgaven helt selv. For at få motioneret alle de heste som skulle motioneres (8 stk.) blev jeg nød til at have en hest med som håndhest når jeg red, ellers ville jeg ikke kunne nå at få motioneret dem alle. Jeg ved ikke om alle helt ved, hvad en håndhest er, har fået spørgsmål om det før, jeg ved dog ikke, hvad jeg ellers skulle kalde det. Men når jeg siger, at jeg rider med en håndhest, betyder det, at jeg rider en hest og samtidig har en anden hest med, som jeg så holder i trække torvet, og så løber den ved siden af den anden hest, på den måde kan jeg få motioneret to heste på en gang. Avanda (tv) og Vouge (th).

 

Da jeg nu havde en håndhest med på tur betød det også, at jeg nu havde to heste der skulle gøres klar, i stedet for en. Lilly (tv) og Daisy (th).

 

Først skulle hestene fanges, det gik for det meste meget let. Her ses Vouge (tv) og Avanda (th).
 

Men hestene Cisco og Speck, var forfærdelige at fange de løb bare rundt i indhegningen. Jeg havde mine små kneb for at få dem fanget, men når man mindst skal ordne 6 heste om dagen, gider man ikke sådan nogle små ekstra ’jule’-lege. For det meste startede jeg med at ride dette par, da de var nemme nok at fange når de skulle have hø om morgenen, og så lod jeg bare være med at løsne dem efter det, og tog dem direkte hen, for at ordne dem til rideturen. Åhh det er sådan en god følelse, når man føler, at man har styr på det og lidt kan snyde dem til at opføre sig ordenligt J

Speck (tv) og Cisco (th).

Hovene skulle renses og hestene skulle have bandager på forbenene, heldigvis skulle de ikke strigles, men de var heller ikke særlig beskidte. Jeg brugte den samme sadel og næsten også det samme hovedtøj til alle hestene, så det var let nok. Her ses sadelrummet.

Så skulle ridehesten sadles op, dækkenerne skulle ordnes i forbindelse med dette. 

 Så var det ellers bare ud og ride.

 

Efterrideturen skulle sadlen af, begge heste skulle vaskes, skrabes for det værste vand (gummi-skraber som skraber det vand af der sidder i pelsen) og de heste der var blevet klippet, skulle tørres med et håndklæde. Bullseye.

 

Til sidst skulle de have dækken på (hvis de var blevet klippet) og så ellers ud på indhegningen, og næste par skulle fanges. Spek(tv) og Cisco(th).